onsdag den 12. november 2008

Det er det terroristerne ønsker???


Hømf! Hvad der kommer ud af polarmørkets komme i Østgrønland for Sneræve er et stort forbrug af aviser. Efter at have læst Siriuspatruljens Station Nord’s nyhedsbrev og Ittoqqortoormiit’s ugerevy op til flere gange har vi Sneræve fra Østgrønland slået sig på at læse danske aviser. Bevares vi Sneræve er skam internationalt beviste.

I den danske avis Information fra onsdag den 12. november kunne man så læse en forarget leder udtrykke håb for at Barack Obama snart vil lukke Guantánamo lejeren samtidig med, at lederen brokker sig over den manglende retssikkerhed i Danmark, som krigen mod terror er et resultat af. Selvom I mine kære læsere sikkert nok ville finde Informations leder nok så velmenende, er det rent hykleri, at Information og resten af den ellers velmenende venstredrejede presse overhovedet kan tillade sig at være forarget, så længe Danmark stadig har flere 1000.000 mink og til min store forargelse ræve gående rundt i pelsfarme. Disse minder på bedste vis mest om de herre Adolfs Hitler, Josef Mengele og Joseph Goebbels Kz-lejre som Auswitz eller Theresienstadt. Thi den eneste forskel på disse og så rævefarmene er, at man ikke brugte Kz-fangernes skind til jakker. Godt nok er den røde ræv ikke andet end en fattig og lidt enfoldig slægtning til os Sneræve fra Østgrønland, men at behandle 100.0000’er røde ræve så inanimalsk, samtidig med at man brokker sig over, at 100 Guantánamofanger skal gå rundt i orange dragter og høre på heavyrock, er simpelthen topmålet for hykleri, hømf!

Og lederen i Information fortsætter desuden idiotien: ”at give køb på retssikkerheden er i virkeligheden at tage det første skridt ind på den bane som terroristerne ønsker”. Naturligvis Information! Prøv selv at smage på spørgsmålet til Osama Bin Laden: ”Hr Bin Laden er det korrekt forstået, at De fløj to fly ind i World Trade Center fordi de ønskede, at Danmark skulle give køb på retssikkerheden?” Vi har hørt frasen - ”that is what the terrorist wants us to” - før fra andre amerikanske politikere (og borgerlige danske pladderhumanister) hver eneste gang de himler op om, hvor dyrebar deres frihed er. Den slags kan man naturligvis forvente hos Amerikanerne og i Jyllandsposten, men at Information også hopper med den vogn er ufatteligt. Argumenter dog i stedet sagligt for, at det er forkasteligt, når retssikkerheden forringes. Og kom så i gang med at lukke de rævefarme, Hømf!

Ingen kommentarer: