”Jeg er på vej mod havets bund. Jeg føler det, som om jeg for nu af skal leve under mange atmosfærers tryk, indesluttet i min egen dykkerklokke, som jeg kun kan forlade under trussel om udslettelse.”
Hømf!
”Sådan ville mennesker færdes på månen. Sådan ville mennesker færdes på havets bund. Sådan færdes vi i Afghanistan.”
Hømf!
”Hvis man sætter alle disse smykkesten oven på hinanden, så har man et slot, et eventyrslot. At dette eventyrslot er i slægt med luftspejlingen begynder langsomt at gå op for mig.”
Hømf!
Ok, lad undertegnet Sneræv sige det med det samme. Carsten Jensens artikler fra Afghanistan var slet ikke så slemme som forventet. Faktisk gav de et interessant og beskrivende billede af landet med en borgerkrig som Danmark og resten af Nato er dybt involveret i. Men - hømf! - ærlig talt, hvad fanden sker der for sætninger som de ovenstående udpluk? Er det komplet umuligt for Carsten Jensen at skrive en helt nøgtern artikel uden at ty til poesi og magisk realisme i samme stil som det der altid ødelægger Ib Michaels romaner?
Har manden stukket sin snude alt for langt ned i den Afghanske opiumstønde eller har han bare haft for mange nætter i selskab med Ib Michael og marihuana-piben? Hømf!
2 kommentarer:
he...: give it to him sneræv!
Ja, det skulle være en smal sag for en Sneræv og jorde en Carsten Jensen.
Hømf!
Send en kommentar