mandag den 8. december 2008

March of the Penguins



Mine ynglingsfilm omhandler altid dyr. Nuvel selvom der er blevet lavet alt for få spillefilm med Sneræve i hovedrollen (hømf!), er der alligevel kommet nogle udmærket naturfilm ud på markedet de seneste par år. Undertegnede Sneræv tilbragte hele aftenen i går med at se filmen March of the Penguins, som handler om pingvinernes liv på Sydpolen.

Filmen får en til at ønske sig til Sydpolen. For hvem som blot var en Sneræv på sydpolen. For det første ville det være sommer nu dernede. Og for det andet er der tilsyneladene (i hvert fald i filmen) fyldt med lækre pingvinæg, som de nævenyttige pingviner hele tiden tabte.

Ja for til trods for at Morgan Freeman (som er speeker på filmen) prøver at overbevise seerne om noget andet, er pingviner nogle tåbelige dyr. Pingvinerne har tilsyneladende fået den aldeles skøre idé, at balancere deres æg mellem deres føder og maveskind igennem flere måneder. Og for at gøre det hele meget svære går pingvinmor og pingvinfar på skift nogle hundrede kilometer ned efter mad i havet. Og derfor skal pingvinmor og pingvinfar udføre et utroligt akrobatisk dans for at skiftes til at have æggene mellem deres fødder og maveskin. I denne proces resultere tilsyneladende i, at rigtigt mange taber deres æg, som ikke kan klare kulden på jorden. Resultatet er, at pingvinernes tilholdssted er fyldt med tabte pingvinæg, som undertegnede Sneræv godt kunne tænke sig at sætte tænderne i (slurp!).

Men desværre. Disse tåbelige pingviner lever ikke på Østgrønland, Hømf!

Ingen kommentarer: