Viser opslag med etiketten zorba. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten zorba. Vis alle opslag

onsdag den 23. februar 2011

Zorbas libyske kontakter (hømf files nr 3)



Nuvel, Superkatten Zorba er ikke helt glemt. Takket være Wikileaks har Sneræven fra Østgrønland fået adgang til denne kontrakt der mere end antyder, at Superkatten Zorba er engageret i våbenhandel til Libyen. Kontrakten ovenover mellem Central Intelligence Agencies Shipping and Peace Department og Great Socialist People's Libyan Arab handler om salg af anti-riot kampfly. I kontrakten står anført en Zorba the Supercat som underskriver sammen med Moammar Gaddafi. Selvom Sneræven fra Østgrønland ikke kan bevise, at denne kat er identisk med Superkatten Zorba ligner poteaftrykket dog i høj grad Zorbas.

mandag den 21. februar 2011

Alle præsidentens mænd…


Jasminrevolution, opgør med diktatorvælde, demokratibevægelser, twitter og folkets røst… Hømf!

På en uge går mellemøstens ledere fra at være nære venner til at være slemme skurke. Præsidenter er nu diktatorer og mellemøstens befolkning ”araberne” er ikke længere islamiske ekstremister og terrorister. Nu er de demokratiforkæmpere, bloggere, veluddannede og frem for alt et legitimt folk. Hømf! Det har de naturligvis været hele tiden, men for det meste omtaler I den arabiske verden og den arabiske befolkning med en stor skepsis. Efter at Bin Ladin og co. valgte af flyve med fly omkring New Yorks skyline har I været åh så skeptiske overfor mellemøsten. (Ja måske går skepsissen endda helt tilbage til 1970’ernes blygrå tid med flykapringer og gidselstagninger?).

Lad os tage Egyptens Hosni. Fra at være Præsident Mubarak er han på en uge gået til Despot Mubarak. Ekspræsidenten ikke længere en af den vestlige verden (læs USA og EU) tætte allierede, men nu en grum diktator. Ja ja han har da være diktator hele tiden, men efter at hans forgænger Sadat brød med Sovjet har han været en af jeres vigtige allieret og med i cognac klubben. Senest i samarbejdet med at begrænse flygtninge til Fort Syd-Europa, bekæmpelse af terrorisme og sin delvise støtte til Israel.

På samme måde kunne I med bekymrede miner diskutere det problematiske i, at islamisterne fik for mange sæder parlamentet i Egyptens valg i 2005. Oppositionen var jo fra det Muslimske Broderskab og islamistiske terrorister kan I ikke lide. I diskuterede demokratiets dilemmaer, som om I talte om Nazi Tysklands valg af Hitler i 1930’erne. (Diskussionen minder for øvrigt om de diskussioner I har om Tyrkiet - Se der kan I heller ikke lide at folket stemmer på de forkerte). Samtidig ser I ikke noget problem i at invadere andre lande i demokratiets navn: Afghanistan, Irak (og var det Nordkorea og Iran som er næste i køen?)

Jo (hømf!), undertegnet sneræv skal da naturligvis være den første til at støtte op omkring demokratibevægelserne i den arabiske verden. (Måske ville den være en kende mere entusiastisk, hvis det var indeburet pælsræve som gjorde oprør). Derimod - hømf! - er der ikke meget tilovers for den dobbeltmoral som den vestlige verden (medier, regeringer og intellektuelle) går til denne nye bølge af oprør og revolution i den arabiske verden. (Sneræven er da klar over, at der både findes P1 og mindre snæversynet mennesker derude, så du kære læsere kan godt pudse glorien).

Med dette indlæg skyder Snerævens blog et tema om jeres (læs: mennesker) måde at snakke om os andre på på. Følg med her på bloggen. (Bare rolig Zorba jeg har ikke glemt dig!).

I næste uge: Mårhund, Vaskebjørnen og invasionen af dræbersnegle

mandag den 24. januar 2011

Nye anklager mod Zorba (Hømf-files nr. 2)

Forestiller nedenstående billede virkelig Zorba? Nye anklager mod katten Zorba kommer fra en uventet kant.


Hømf! Sneræven fra Østgrønland er ikke ene om at finde suspekte ting om katten Zorba (den kat som kalder sig for superkat). For godt to måneder siden kunne undertegnet Sneræv afsløre, dele af Zorbas meget plettede fortid i første udgave af hømf!-files. Denne gang drejer det sig om hunden Theodore Warburton, som på Zorbas facebook profil har bemærket at Zorbas nye profilbillede på facebook (ovenstående billede), er et portræt af James Ebenezer Albert von Katz og ikke af Zorba. Som det allerede er afsløret her på bloggen, er Zorbas fader ingen mindre end Heinrich Von Katz, en flygtning fra det 3. rige og en skummel fortid i SS. Om James Ebenezer Albert von Katz også er en del af denne gren af Von Katz familien er endnu uvist.

"Bedrager mine øjne mig? Den usle Zorba misbruger portrættet af min kære gamle ven William James Ebenezer Albert von Katz i sit eget navn! Har man kendt mage. Blot fordi man selv ingen klasse har, giver det ikke ret til at iføre sig lånte fjer og udgive sig for at være en anden. Jeg vil lade høre fra min advokat(!)"

...udtaler Theodore Warburton sig på Zorbas facebook profil. Om en hund som Theodore Warburton er troværdig vides ikke. Warburton har tidligere kommet med kontroversielle synspunkter om bl.a. rævejagt (Hømf!) og det engelske kolonistyre.


Sagens to hovedpersoner - Zorba og Theodore Warburton.

mandag den 20. december 2010

Den 4. adventsvideo - En bog om katte

I denne juletid vil sneræven fra Østgrønland gerne vise jer lidt nyt fra dyreriget. Nemlig en lille pige præsenterer Kitten... Zorba (hømf!) optræder i en skrigende udgave omkring 0:25 til 0:30. Billederne er vist fra dengang Zorba var involveret i Watergate-skandalen.



Hømf!

mandag den 6. december 2010

Om at have en facebook profil

Så skete det (hømf!). Efter at kunne se at andre dyr også har fået sig facebook profiler (vi nævner i flæng hunden Theodor Warburton, katten Zorba (hømf!), krebsen Poul) har undertegnet sneræv besluttet sig at melde sig ind i det sociale netværk. Dette er lidt af et skridt for en sneræv fra Østgrønland.
Og her 10 dage efter, at snerævens første Hømf! lød på facebook, har Sneræven 36 virtuelle venner. Og en lille status over, hvad en sneræv kan få ud af Facebook:

Udvid din kontaktflade:
En facebook søgning på ord som snow fox, arctic fox og polar fox afslører, at mange andre sneræve også har besluttet sig til at oprette en profil. Mere end fem andre sneræve accepterer snerævens venneanmodning: Polar foxes all over the world - unite! Også en enkelt isbjørn er blandt nu vennerne. Ukendte personer ønsker venskab med sneræven. Heriblandt en salamander og et par personer med fascination for snerævens hvide pæls.

Bliv inviteret til nye ting og gadgets:
Den første invitation til applikationen Pet Society kommer allerede efter 4 dage. Pet Society er tilsyneladende en applikation, hvor man online kan passe sine kædedyr og go shopping, meet your friends and have a good time, som der står i invitationen. Hvorfor i al verden nogle tror, at en vild sneræv fra Østgrønland nogensinde skulle deltage i et virtuelt fællesskab om kæledyr, er dog helt uforståeligt, Hømf!

Bliv venner med dine fjender:
Facebook kan bruges til at skabe fredelig sameksistens med ens dødsfjender. Fx har skurkekatten Zorba accepteret at være venner på facebook. Sneræven overvejer om den kan blive venner med løgstør rogn, polar mus eller laks, hvis den lover ikke at spise dem online.

Få nye læsere:
Antallet af unikke besøgende på snerævens polarblog er gået fra ca. tre om dagen til omkring otte stykker.

Find kærligheden online:
En ubekendt salamander ved navn Jesus påstår (hømf!), at den er i et kompliceret forhold til sneræven. En anden tysk sneræv udtaler, at sneræven fra Østgrønland are sweet. Der er dog lidt langt fra Østgrønland til Tyskland.

Bliv virtuel ven med din ynglingssneræv på: www.facebook.com/sneraeven.fra.ostgronland

onsdag den 3. november 2010

Zorbas plettede fortid (hømf-files nr. 1)

Sneræven fra Østgrønland leverer sandheden bag "superkatten" Zorba.

Selvom Zorba påstår at være født i Chicago i staten Illinois, USA i 1966, siger Sneræven fra Østgrønlands kilder, at Zorba er født i 1956 i byen Candido Godoi, Brasilien som barn af den tyske kat Heinrich von Katz. Heinrich Von Katz flygtede fra Det Tredje Rige til Brasilien i maj 1945 efter sigende for at undgå Nürnberg processerne. (hømf!)

Billede 1 og 2: Disse to billeder fra 1944 menes at forstille Zorbas fader Henrich von Katz under sit arbejde i polen (kilde: Maus)

Zorbas tidlige karrierer starter ikke på Chicago School of Economics, som mange ellers mener, men derimod som skødekat hos en række personligheder af megalomanisk karakter. Bland andet hos en vis doktor No, som skulle have inspireret Zorba til at stræbe højt.

Billede 3: Zorba som skødekat. Her ses Zorba sammen med en doktor, der drømmer om at erobre verdensherredømmet.

Efter rollen som skødekat for Dr. No har Zorba fungeret som skødekat i kredse af megalomaniske skurke. Nedenstående endnu ikke identificerede skurk udtaler: "Zorba spinder uvurderlige råd, når man klør den på maven".

Billede 4: Zorba er kendt som "spinderen" blandt vor tids skurke.


Fortsættelse følger....

mandag den 1. november 2010

Sneræven som Günter Wallraff - afsløringer af Zorba

Kære læser af Snerævens blog (hømf!)

Som I allesammen ved, er det lang tid siden, at denne Sneræv fra Østgrønland har opdateret denne blog. Det er dog ikke af dovenskab (hømf!), at Snerævens blog ikke er blevet opdateret siden 8. september. Det skyldes altsammen, at Snerævens superfjende slupperklatten Zorba igen har været i offensiven og erklæret Sneræven sin fjendskab.

Zorba (hømf!) er - hvis man lytter til hvad der er alment kendt - indbegrebet af tidens neoliberalistiske kat. Den går ind for det frie marked og har en "liberal" holdning over for klimasituationen såvel som andre dyr. Zorba har udgivet flere tekster om emner som økonomi, liberalisme og markedsmekanismer bl.a. "bestselleren" Detect / Deceive / Dessimate / Destroy om neoliberal økonomi. Udadtil i offentligheden fremstår denne kat som en social og gemytlig charmør, en dygtig teoretiker, og vor tids forbillede for dyr såvel som mennesker, som Animal Magazine skrev i en artikel fra 2008.

Nuvel (hømf!) denne sneræv vil snart afsløre for jer, at der bag denne beskrivelse gemmer sig en skurk som verden sjældent har set. Derfor har denne Sneræv - inspireret af Günter Wallraffs metoder - research og undercover brugt de sidste to måneder på at afsløre denne onde kats kriminelle imperium indefra.

Disse afsløringer vil i de næste par uger kunne læses her på bloggen kendt som (Hømf!) filerne...

onsdag den 8. september 2010

Death to Zorba


Superkat Zorba Mis ikke med Sneræve.... Hømf!