Jasminrevolution, opgør med diktatorvælde, demokratibevægelser, twitter og folkets røst… Hømf!
På en uge går mellemøstens ledere fra at være nære venner til at være slemme skurke. Præsidenter er nu diktatorer og mellemøstens befolkning ”araberne” er ikke længere islamiske ekstremister og terrorister. Nu er de demokratiforkæmpere, bloggere, veluddannede og frem for alt et legitimt folk. Hømf! Det har de naturligvis været hele tiden, men for det meste omtaler I den arabiske verden og den arabiske befolkning med en stor skepsis. Efter at Bin Ladin og co. valgte af flyve med fly omkring New Yorks skyline har I været åh så skeptiske overfor mellemøsten. (Ja måske går skepsissen endda helt tilbage til 1970’ernes blygrå tid med flykapringer og gidselstagninger?).
Lad os tage Egyptens Hosni. Fra at være Præsident Mubarak er han på en uge gået til Despot Mubarak. Ekspræsidenten ikke længere en af den vestlige verden (læs USA og EU) tætte allierede, men nu en grum diktator. Ja ja han har da være diktator hele tiden, men efter at hans forgænger Sadat brød med Sovjet har han været en af jeres vigtige allieret og med i cognac klubben. Senest i samarbejdet med at begrænse flygtninge til Fort Syd-Europa, bekæmpelse af terrorisme og sin delvise støtte til Israel.
På samme måde kunne I med bekymrede miner diskutere det problematiske i, at islamisterne fik for mange sæder parlamentet i Egyptens valg i 2005. Oppositionen var jo fra det Muslimske Broderskab og islamistiske terrorister kan I ikke lide. I diskuterede demokratiets dilemmaer, som om I talte om Nazi Tysklands valg af Hitler i 1930’erne. (Diskussionen minder for øvrigt om de diskussioner I har om Tyrkiet - Se der kan I heller ikke lide at folket stemmer på de forkerte). Samtidig ser I ikke noget problem i at invadere andre lande i demokratiets navn: Afghanistan, Irak (og var det Nordkorea og Iran som er næste i køen?)
Jo (hømf!), undertegnet sneræv skal da naturligvis være den første til at støtte op omkring demokratibevægelserne i den arabiske verden. (Måske ville den være en kende mere entusiastisk, hvis det var indeburet pælsræve som gjorde oprør). Derimod - hømf! - er der ikke meget tilovers for den dobbeltmoral som den vestlige verden (medier, regeringer og intellektuelle) går til denne nye bølge af oprør og revolution i den arabiske verden. (Sneræven er da klar over, at der både findes P1 og mindre snæversynet mennesker derude, så du kære læsere kan godt pudse glorien).
Med dette indlæg skyder Snerævens blog et tema om jeres (læs: mennesker) måde at snakke om os andre på på. Følg med her på bloggen. (Bare rolig Zorba jeg har ikke glemt dig!).
I næste uge:
Mårhund, Vaskebjørnen og invasionen af dræbersnegle
