Sneræve og branding

Det klassiske rævebrand fjällräven har lavet en tributetaske til sneræven med undertitlen "Save the actic fox". Altid noget at tributetasken er kommet efter, at firmaet har stoppet med at bruge rigtig pæls i deres produkter. Hømf! Nu mangler vi bare at få at vide hvor mange procent af deres brandtyveri som vi sneræve er berettet til at få.


Næ så er disse mormortøfler bedre. Tak til Sarapparat for billedet.

Myten om Mikkel Ræv

Kristina var så venlig at poste denne video på snerævens facebook profil og spørge om sneræven nu også var sådan en ræv, der stjæler andres ting. Hømf! Da sneræve (vulpes lagopus) og røde ræve (vulpes vulpes) kun er beslægtet rimeligt langt ude i rævefamilien kunne jeg naturligvis blot vaske mine hænder og fortælle Kristina, at hvad den røde ræv gør, intet har med os sneræve at gøre.

Problemet med videoen er, at den bygger på en stereotyp. En fordummende og fordomsfuld holdning til ræven, som bedst kan betegnes som dyrerigets svar på racisme (som vi jo af mangel på bedre ord kunne kalde bestisme efter det latinske ord for dyr bestia). Hvis sneræven lavede en sang i dag som handlede om at negere (se allerede bare ordet får det til at løbe koldt ned af nakken på jer) allesammen hedder Sambo går med tylskørt og dovner den under palmetræet hele dagen, ville I helt sikkert syntes det var et problem. Men med ræve er det åbenbart helt i orden at lufte den slags fordummende holdninger.

Hvorfra kommer så denne ondsindet myte om ræven fra?
Da menneskerne i Skandinavien og Nordeuropa for ca. 6000 år siden begyndte at slå sig ned for at dyrke jorden og holde husdyr, skete der noget med menneskernes holdning til ejerskab af jorden og vilde rovdyr. Førhen levede vilde rovdyr og mennesker et mere harmonisk samliv, da de begge levede af at jage andre byttedyr samt af bær og frugter. (Bevares da, rovdyrene blev også jaget at stenaldermenneskerne for deres pæls, men grundlæggende levede begge racer af at jage i naturen).

Fra bondestenalderen blev ræven som på linje med ulven (en endnu fjernere slægtning til sneræven) anset som forstyrrende og uønsket, da ræve og ulve ikke rettede sig efter menneskernes selvhævdede ejendomsret over både land og husdyr. I Bondestenalderen var menneskernes civilisation dog ikke så udbredt og der var rig plads til vild natur. Op igennem det attende og nittende århundrede ændrede dette sig dog markant i takt med at menneskerne blev flere og flere. I Danmark for eksempel forsvandt næsten al den vilde natur, da landets skove blev fældet for at bygge krigsskibe efter et nederlag til England 1801. Og ulven blev udryddet i stort set hele Nordeuropa. Den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813, og i dag lever der eksempelvis kun 250 ulve i Skandinavien under nøje overvågning af Svenska Rovdjurförening.


Og hvad så med Mikkel Ræv?
Den røde ræv er blevet synonym med tyvagtighed, snuhed og en masse andre dårlige eneskaber som at spræde smitte med hundegalskab og ræveskab til hunde. Og selv i det små lever myten om den dårlige ræv: Prøv eksempelvis at smage på disse to linjer fra den ellers harmløse godnatsang "Solen er så rød mor":

Ræven står derude mor
vi låser vores gang

Hømf!
Ja ræven er åbenbart noget man skal passe på.

Virkelighedens Mikkel Ræv er derimod en sørgelig historie om et vildt rovdyr, som på grund af menneskecivilisationens udbredelse i stor stil er blevet fordrevet fra dens oprindelige tilhørssteder. Primært fordi de ikke findes længere i en gennemkontrolleret menneskeskabt "natur". Og menneskernes svar er på bedste kolonialistiske stil at skabe myter om den tyvagtige Mikkel Ræv. Helt på linje med andre kolonimagters andre myter om oprindelige folk (Fx fulde grønlændere eller barnlige Sameer). Og Mikkel Ræv? Ja han må finde sin føde i menneskets skraldespand.
Hømf!

Familieportrætter: Fætter Vulpes vulpes

Som man tydeligt ser på billedet er der tale om en fattig fætter fra landet.
Hømf!

Sølvræven fra Østgrønland

Når sneræven bliver gammel

så vil den køre i en smart bil
der hvor sneen fyger ind over igloen
Og ta' sine røde glitter solbriller på
når sneen den skinner i solen

Når sneræven bliver gammel

skal den være en sølvræv
som går på jagt efter alle ung’snefruer
som den fanger lige så let
som en hvalfanger med en stor harpun

Når sneræven bliver gammel
vil den rejse sydpå
når vinteren kommer med snestorme
så vil den ligge i en liggestol
og bare sige 'Hømf!' hele dagen.

Hunden er abens bedste ven

Hømf! Ikke alt er dårligt i japan efter Fukushima. Tak til Sarapparat for video:

Hvil i fred Knut (2006-2011)

Isbjørnen Knut er død kun 5 år gammel. Der er ingen forklaring på dødsfaldet og Knut skal gennemgå en obduktion for at fastsætte om der er tale om mord. Dødsfaldet kommer ikke som nogen overraskelse for undertegnet Sneræv fra Østgrønland som mener, at kendisdyret Knut har status af politisk fange, da bjørnen er fængslet uden rettergang kun fordi den er en Isbjørn. Selv om forholdende i Berlins zoo efter sigende skulle være rimelige er Tyskland ikke just kendt for god behandling af politiske fanger (hvem husker ikke Stammhein), Hømf! Undertegnet sneræv lover at følge situationen tæt og snarest følge op på dødsfaldet.

I mellemtiden: Hvil i fred Knut!

Mårhunden kommer!

Fakta: Mårhunden er en hundeart af slægten Canidae og altså en fjern slægtning til ræven. Oprindeligt levende i det østlige Asien, men mellem 1928 og 1958 blev den udsat i Sovjetunionen for at forbedre skindproduktionen. Herfra har den bredt sig vestpå igennem Baltikum og Polen. For nylig er den blevet set i det sydlige Jylland.

"Det er en meget effektiv jæger i den danske natur, og det har vi ikke lyst til at opleve. Den svømmer og sover gerne vintersøvn, hvis det er for koldt, den formerer sig vældig effektivt og kan leve i meget tætte bestande. Den spiser æg og unger fra fugle, der ruger på jorden med stor appetit. Og vi har mange sårbare ynglefugle på vores engarealer og rørskovsområder, hvor mårhunden vil kunne anrette voldsom skade," siger skovrider Ulrik Lorenzen. Og videre:

”Mårhunden er et alsidig og effektivt rovdyr, der ligesom minken og vaskebjørnen, kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling. Den vil ligeledes kunne udgøre en trussel mod fugle og små pattedyr, da disse ikke er vænnet til dette rovdyr.”

Og Skov og Naturstyrelsen:

”Mårhunden kan være bærer af rabies, men også af den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. Ydermere er der risiko for spredning af parasitter til hjemmehørende vildt."

"Og det sidste er noget, der viser sig i løbet af en årrække, og når vi så opdager det, så er det faktisk for sent, og så dør man af det. Så der er gode argumenter for ikke at have mårhunden i Danmark," siger skovrider Ulrik Lorenzen.

Men der er sat en kampagne i gang for at stoppe den:

”Det nye store rovdyr i den danske natur, mårhunden, skal udryddes til foråret”, skriver Avisen.dk.

”Den frygtede mårhund breder sig fortsat i den jyske natur, og en vestjysk jægerformand opfordrer nu myndighederne til at indføre en pligt til at bekæmpe mårhunde - ligesom man kender det fra rotter, flyvehavre eller bjørneklo”, siger P4 Midt & Vest ifølge maskinbladet.dk.

”Og hvis man tror, at man har mårhund i sit område, kan man rette henvendelse til den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen. Så kan man få en dispensation til at bruge fælde og skyde fra skydetårn.”, siger vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen fra Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk.

Vi har altså et dyr, der effektivt udkonkurrerer Danmarks nationale naturarv. Dernæst er der tale om et urent dyr, som er smittebære af alskens utøj. Det interessante er bare, at der ikke er noget dokumentation for disse påstande. Som programmet Natursyn på P1 afdækker, så viser studierne af mårhunden i andre lande, som er blevet ”invaderet”, at den ikke udrydder småfugle eller padder. At den faktisk fremmer grævlingebestanden og ikke udkonkurrerer røde ræve synderligt. Og smitten til menneskene er også stærkt overdrævet. I Schweiz smittes en ud af 1.000.000 mennesker med den farlige bændelorm til trods for, at den er almindelig hos landets dyr (hømf!).

Tager vi et kig på retorikken omkring Mårhunden, er der ikke langt til associationer brugt om grupper, som man racistisk har lagt for had. Prøv som en øvelse at udskifte ordet ”mårhund” med ”jøde” i de ovenstående citater. Eksempelvis:

”Den frygtede jøde breder sig fortsat i den jyske natur, og en vestjysk jægerformand opfordrer nu myndighederne til at indføre en pligt til at bekæmpe jøderne - ligesom man kender det fra rotter, flyvehavre eller bjørneklo”

Oversættes citatet til tysk og bliver den vestjyske jægerformand til en nazistisk propagandaminister, vil de fleste finde citatet totalt usmageligt. Men når blot det er en jysk jæger ved navn Harry Jensen, der udtaler sig om mårhunde og ikke Joseph Goebbels, der udtaler sig om jøder - ja så går det.


Hømf!